Scotland/Scots > Kenilworth

446
tcrt Sanb gjennem bet fcrfte 3?ev8 og mcerfebe, at Ijan
git t ©taae, sibfte {eg, fyfor ©foen tvbtfebe, eg fyjalp
^ant tit bet noefte ©rb, ^»or}3aa f)an, fom 3f fet» jaae,
teftebe mig ganfte fyenrtyft op tit fig. ©it i?0n for, at
^an flnlbe tabe (Sber ftippe inb, toeebe jeg tjam at
fTfute mig unber t)an§ 33j0rneftinb§ ^appe og peibffe
tit fyant, naar bet fneb. 3eg ^ar btot occret oppe for
at faae fftoget at fpife og flat nu neb tit fyam igjen."
„®et oar 9iet, bet ear fRet, ffcere ®idie!" fagbe
SBaptanb; „©tpnb ®ig for .jpimlenS ©tplb, etter§ blicer
ben ftaffetS Scenipe rent forteielet ecer ©aenet af fm
gorbunbSfoetle i dampen. 5Soet nteb ®ig, ®idie!"
„3a cift," fearebe ®rengen; „ocef meb ®idie,
naar ei fyaee brugt ^atn. 3 cit altfaa ifte fige mig
©effeb cm fyin ®ame, ber itfe mere er @ber$ ©ofter,
enb jeg er bet?"
„$eab tunbe bet eel nptte ®ig, ®u enfotbige
©eartalf?" fpurgte Saptanb.
taler 3 i ben ®one?" fagbe ®rengen;
„®obt, jeg brpber mig itte ftort om ®ingen; fun fan
jeg atbrig tugte en ^emmeligfieb, uben at jeg maa
prooe paa at faae fat i enten ben rigtige etter ben
forferte @nbe af ben, og bermeb gareel."
„sJiei, per, ®icfie," fagbe Sffiaptanb, ber fjenbte
®rengen8 rafttbfe og unberfnnbige ftfatur attfor gobt
til iffe at frpgte for pans gjenbffab; „bfio, min fjocre
®icfie; ®u maa iffe fortabe en gammet 2$en i SSrebe;
en af ®agene ffat jeg fortcette ®ig Slit, peab jeg eeeb
cm ©amen."
„3a," fearebe ®idie, „ben ®ag fommer eift
fnart. garni, SKapIanb; jeg eit neb tit min focer*
lemmebe 3Sen, ber, fljonbt pan iffe er faa flegtig, fom
eisfe golf, i bet minbfte er tafnemtigere for be
©jenefter, 2lnbre gjbre pam. ©g bermeb nof en ©ang
garnet."
9Reb bi§fe ©rb ftbbte pan en ^otbbtte gjennem